19. august 2006
Etablering af vinmark på Fejø
Fejø, den smukke ø i sydhavet lige nord for Lolland, dannede tirsdag den 17. juli rammen om en unik begivenhed for dansk vinavl: Anlæggelsen af en ny vinmark. Michael Gundersen, Nordlund-vinmager, havde efter tre års forsøg og klimamålinger på Hideaway udpeget Fejø som det perfekte sted i Danmark for vinavl. På ½ ha stenet jord skulle der derfor plantes 1.500 nye vinstokke.
Det charmerende Hideaway, hvor Jens Michael Gundersen og Karin Hvidtfeldt i 3 år har lavet klimamålinger.
Johanninger stillede med syv personer, som foruden de tre ejere, Markus Haas, Dieter Schufried og Jens Heinemeyer, talte tre lærlinge og ikke mindst Markus’ far, Hans Haas, som ikke ville undvære denne enestående oplevelse.
Det 7 mand store team fra Johanninger. Fra venstre; Uwe, Dieter Schufried, Jens Heinemeyer, Hans Haas, Robert, Olli og Markus Haas.
Tysk-dansk venskabssmagning for fuldt hus
Aftenen forinden havde 60 Fejø-beboere deltaget i en afslappet venskabssmagning på øens ambitiøse restaurant, Clara Frijs, hvor en fantastisk middag på fornem vis supplerede de hvide Johanninger-vine og Gundersens røde Avedøre- og Fejø-vine.
Der var fuldt hus til vinsmagningen på Fejø restauranten Clara Frijs, hvor Jessica Lundberg og Benedikte Hovmand har skabt en smuk sommer restaurant med et særdeles godt køkken.
Erfaring og nye redskaber
Tidligt dagen derpå gik det løs. Efter et overdådigt morgenmåltid i den tidligere hønsestald skulle rækkerne opmåles og planteafstanden bestemmes. De hvide Solaris-stokke skulle plantes tættere end de røde Bolero-stokke. Processen blev styret kyndigt og myndigt af den ansvarlige for Johanningers marker, Dieter Schufried, som forstod at lede og fordele arbejdet og de nødvendige opgaver. Hans Haas supplerede løbende med holdninger baseret på et helt livs arbejde med vin.
Johanninger havde et nyt redskab med, kaldet Geisfuss (gedefod), som viste sig at være fantastisk brugbart.
Tyskerne havde medbragt et revolutionerende redskab, som muliggjorde plantningen af 1.500 stokke på én dag: Ein Geisfuss (gedefod). I al sin enkelthed består redskabet af en T-stang, som ender i det, der ligner en gedefod. Når bar-rods-planterne skal sættes i jorden, lægges stokken op ad skaftet på Geisfuss’en og rødderne bukkes omkring, så de peger opad. Stokken kan nu med forsigtighed – men med en vis vægt – stikkes ned i den præparerede jord. Selvom rødderne nede i jorden i realiteten vil pege opad, vil planten lynhurtigt etablere nye rødder, som søger efter ny næring og vand.
Winemaker Jens Heinemeyer planter Solaris med hjælp fra Hans Haas.
Hedebølge kræver vand
Geisfuss’en viste sig på Fejø at være et særdeles effektivt redskab. På ganske få timer var de 1.500 stokke sat i jorden. Herefter fik hver enkelt nyplantede vinstok en opbindingspind og en Tubex (beskyttelsesrør). Det er jo ingen hemmelighed, at plantearbejde midt i en dansk hedebølge med 30 graders varme, ikke var de optimale betingelser hverken for planterne eller de hårdtarbejdende tyskere og danskere.
Her ses en del af marken, hvor planterne er i de beskyttende Tubexrør.
Væske skulle der til: Det arbejdende folk og de mange interesserede gæster fik læskende Johanninger-vin eller rent Fejø-vand, mens vinstokkene måtte nøjes med vand hældt direkte ned i Tubex-rørene. Schufried gentog flere gange i løbet af dagen, at netop vandingen ned i Tubex-rørene i de efterfølgende dage ville være afgørende for overlevelsesraten blandt vinstokkene.
Den meget vigtige vanding foregik direkte ned i Tubexrørene.
Dukkert i Østersøen
Sent tirsdag eftermiddag var vinmarken færdig, og tyskerne kunne tage en velfortjent og kærkommen dukkert i Østersøen inden afgangen i minibussen til Biebelseheim. En både hyggelig, flittig, lærerig og effektiv dag var til ende, og vi kan nu blot vente tre-fire år på at vinstokkene vokser sig store nok til at give den første af en forhåbentligt lang række af gode årgange rød og hvid Fejø-vin.
Midnatsdukkert i Østersøen med indlagt vinsmagning undervejs. Hvad passer bedre end en kølig rosé?