12. november 2005
Nordlund 2004
Jens Michael Gundersen
Tredje årgang af danskervinen Nordlund 2004, forventer vi at have klar til salg primo december.
Prisbelønnet årgang
Sommeren 2004 huskes af druer og os andre dødelige, som meget elendig. Men trods det, er det igen igen lykkedes den dygtige danske vinmager Jens Michael Gundersen, at lave en fremragende vin. Nordlund 2004 fik tildelt guldmedlaje ved Dansk Vinskue 2005 så I kan godt glæde jer. I den kommende uge smager vi årgangen, og giver her på stedet vores indtryk videre.
2004 gav lille udbytte
Vinen består i 2004 mest af Rondo. De andre sorter, Leon Millot, Castel og Regent, havde store problemer med modningen pga. den kølige sommer. Udbyttet blev derfor meget lille og vinen tappes derfor på halvflasker (0,375 ltr.) og forventes at blive solgt til 199 kr.