21. februar 2007

International hæder til syv vine

På verdens største økologiske messe, BioFach, der netop er afholdt i Nürnberg i Tyskland, blev der uddelt en række af priser til nogle af verdens måske bedste økologiske vine. Der var rekordmange deltagende vine; helt præcist 1129 økologiske vine fra 294 vinhuse, fordelt på 13 lande over hele verden. 10 af disse vine fik »Special Gold«, mens 66 fik »Gold« og 151 fik »Silver«.

Der blev givet i alt syv priser til vine fra italienske Fasoli Gino og Il Conventino og katalanske Albet i Noya.

Se nedenstående liste og bemærk, at nogle af de prisvindende vine i mange tilfælde er kommende årgange.

Yngste medlem af Fasoli-familien, Matteo Fasoli, er vinmager på Alteo som fik Special Gold for sin årgang 2001.

Special Gold
Alteo 2001, Fasoli Gino

Gold
Calle 2004, Fasoli Gino
Dolç Adrià 2003, Albet i Noya

Silver
Pieve Vecchia 2004, Fasoli Gino
Col.leccio 2001, Albet i Noya
Pinot Noir, Albet i Noya

Recommendation
Vino Nobile 2003, Il Conventino

Til forsiden…