20. september 2008
Svampe & vildt på Frederikshøj
Efteråret er så småt ankommet. Det betyder også sæson for svampe og vildt, hvilket i hele oktober er et tema på Restaurant Frederikshøj i Århus.
Lokale svampesamlere går på jagt i Marselis Skovene og er leveringsdygtige i fx. kantareller, pigsvampe og Carl Johan.
Vildtet leveres af jægere fra Djurs- og Midtjylland. Alt fra skovdue, fasan og and, til Sikahjort, rådyr og dådyr kommer på menuen, afhængig af hvad der nedlægges.
Lørdag den 4. oktober og fredag den 10. oktober har du mulighed for at deltage i et special arrangement på Frederikshøj. Palle Enevoldsen & Co. underholder med en 6-retters vildt & svampe menu, incl vin.
Bla. kan du i de 6 retter smage;
- Johanningers Pinot Gris 2005 »Im Himmelgarten« til en sprød torskeryg og Carl johan svampe og saltbagt selleri.
- Gråand med foie gras og hasselnøddevinaigré sammensat til Fasoli Ginos La Corte del Pozzo 2006 Valpolicella.
- Sika hjort med trompetsvampe og tragtkantareller til Albet i Noyas Col.leccio Syrah 2005.
Prisen for den 6-retters menu Vildt & Svampe den 4.10 og 10.10 er kr. 995,– pr. person. Bestillinger og yderligere spørgsmål: Frederikshøj, Oddervej 19–21, 8000 Århus C. Tel. 86 14 22 80.