Côtes du Rhône Villages 2007

Vinhus: Château Gigognan
Område: Côtes du Rhône Villages i Frankrig
Druer: 66% Grenache, 8% Mourvèdre og 26% Syrah

På en 20 ha sydskråning med en jordbund af primært kalk og sand vokser de gennemsnitligt 28 år gamle vinstokke, som er grundlaget for denne ener af en rødvin. Druerne dyrkes økologisk og afstilkes 100% inden de tre druetyper gærer hver for sig. Syrah udblødes i otte dage, mens Grenache får 14 dage. Herefter lagres Syrah og Grenache på cementtanke, mens Morvèdre lagrer på nye små egetræsfade. Denne behandling giver en smuk vin med en meget intens og dyb, mørk farve. Duften er præget af en moden og krydret frugt, som har en antydning af violer. Smagen er ligesom duften fyldig og krydret, dog samtidig elegant og en anelse kølig med en god struktur. I eftersmagen finder man peber og en dejlig sødme. Vinen vil passe rigtig godt sammen med fjerkræ, rødt kød og lokale provenceoste.

Antal flasker a 129,00 DKK
Antal kasser (6 flasker) a 720,00 DKK
Pris pr. flaske ved køb af kasse: 120,00 DKK
Til forsiden…