La Corte del Pozzo Amarone Valpolicella Classico DOC 2004

Vinhus: Fasoli Gino
Område: Valpolicella i Italien
Druer: 70% Corvina og 30% Rondinella

Fra vinmarkerne i San Ambrogio i Valpolicella høster Fasoli Gino kun de mest modne druer, som er egnede til den krævende proces på vejen til en klassisk Amarone. Druerne tørrer i knap et halvt år på Fasoli Ginos ventilerede loft, før de presses. Det giver en meget intens most, som gærer ved lav temperatur i omkring en måned. Herefter kommer vinen på fade i tre til fire år. I løbet af denne periode udvikler hvert fad sig forskelligt, og Fasoli-brødrene danner sig ved jævnlige prøvesmagninger i løbet af de fire år et godt indtryk af de forskellige fades indhold, så de kan skabe den optimale blanding til den endelige vin.

Årgang 2004 er ved at være drikkemoden. Det er en mørk sag med ufattelig lækker duft af blommer, solbær og mørke kirsebær. Ingen tvivl om, at vinen har et højt alkoholindhold, men det balanceres af en flot frugt og for Amarone så typisk bitterhed med en vis syre og et tannisk bid. Det er en særdeles lækker Amarone, som har kræfter nok til de mere udfordrende retter. Og så er der selvfølgelig også mange af os, som bare vil nyde den for sig selv.

Antal flasker a 311,00 DKK
Antal kasser (6 flasker) a 1.746,00 DKK
Pris pr. flaske ved køb af kasse: 291,00 DKK
Næste rødvin
Calle 2007 IGT
Til forsiden…