Fadlagring

Oprindeligt anvendtes fadene udelukkende til transport og opbevaring af vine. I dag anvendes fadlagring primært for at give vinene egetræssmag, og for at udvikle vinen. Både hvide og røde vine fadlagres, dog er det mest udbredt blandt rødvine. Gennem træets porer iltes og blødgøres vinen langsomt. Ønsker man både egetræssmagen og udvikling af vinen anvender man nye fade, mens gamle fade ikke afgiver aromaer. Nye fade medvirker også til at bibeholde farven i rødvine, og tilfører vinen tanniner – og dermed øger fadlagringen også vinens lagringspotentiale. Modsat hvad mange tror, resulterer langvarig fadlagring ikke nødvendigvis i en kraftigere egetræssmag, ofte tværtimod, fordi egetræssmagen integreres i vinen. Til fadene anvendes typisk fransk eller amerikansk egetræ, men også østeuropæisk egetræ er ret udbredt, ikke mindst på grund af prisen. Franske fade giver som regel en finere smag, mens amerikanske fade ofte giver en karakteristisk vanlije-smag, som man fx finder i den traditionelle Rioja-vine. Eller for den sags skyld en god Burbon-whiskey.

Størrelsen af fadene er ligeledes afgørende for, hvordan lagringen påvirker vinen. Et mindre fad vil således være i berøring med en større andel af vinen og derfor påvirke den mere end et stort fad. Den mest udbredte fadstørrelse er såkaldte »barriques« på cirka 225 liter. Men der findes også væsentligt større træfade. Fadlagring ændrer ikke kun vinens karakter og smag, men også pris. En »barrique« med en »produktion« på omkring 300 flasker koster således 500 til 600 € eks. moms.